Hankyu Oest Arkaden med Eiko

I den her produktion har jeg taget Eiko på 22 år med ned i en af de mest larmende gader i centrum af Osaka for at spørge hende om, hvad hun tænker om de millioner af forskellige melodier, sange, stemmer og lyde, der tilsammen udgør gadens megamix og er en helt uundgåelig del af at opleve gaden. Vi tog udgangspunkt i det, vi kunne høre, mens vi gik ned ad gaden. Vi stoppede op ved melodier eller lyde, som fangede vores opmærksomhed, og flere gange fik jeg udfordret min forestilling om, hvilke lyde og melodier, der er kawaii, samt hvilke lyde, der efter Eikos mening bestemt ikke kan tilskrives det flittigt benyttede japanske tillægsord for cute kawaii.

Kawaii-lyde

Siden 70’erne har kawaii, som på dansk betyder ”bedårende/nuttet” eller “cute” på engelsk, været en del af japansk kultur. Kawaii beskriver det, der er yndigt, blidt, uskyldigt, sårbart, kønt og sødt, som eksempelvis Hello Kitty. Japan flyder over af kawaii produkter, maskotter og steder, hvis bedårende eksistens skaber glæde og sjov i gaden. Men de glade og sjove budskaber hjælpes som regel på vej af en ustandselig strøm af melodier, lyde og nuttede stemmer i samtlige gader og butikker. Kawaii kan ses alle steder, men skal i ligeså høj grad høres! Den her produktion er et par indledende eksempler på, hvad kawaii kan være, og hvordan jeg forestiller mig, at kawaii kan lyde. Der er eksempler fra gadelyde i Osaka, Japan, hvor jeg opholder mig for tiden – og fra mine to første interviews med hhv. Aya på 19 år og med Rina på 18 år.